Om Kongerslev Kalk A/S

Velkommen til Kongerslev Kalk A/S, en af Danmarks førende kalk- og gødningsleverandører.

Vi leverer kalk fra eget kalkbrud, gødning, blandinger af kalk og gødning, og en bred vifte af produkter til brug i have og park.

Indtil videre sælger vi kun engros til kunder med cvr. nummer.

Vi henter vores kalk, som er af typen skrivekridt, i undergrunden i vores kalkbrud. Skrivekridt har en særlig blød konsistens og kan lettere optages i jorden. Kalken brydes, bearbejdes og tilbydes i forskellige kvaliteter. F.eks. jordbrugskalk 0 - 20 mm eller magnesiumkalk; alm. jordbrugskalk iblandet 25% dolomitkalk.

Vi har mange andre kvaliteter, også til eksport til f.eks. Tyskland. Ring og forhør.

Ovntørret kalk kan vi tilbyde som foderkridt i forskellige kvaliteter, filler til f.eks. asfalt og belægningssten eller til plastindustrien samt til brug for røggasrensning på kraftværker. Produkterne leveres i silobiler til indblæsning i kundens silo. Alternativt i småsække eller bigbags efter kundens ønske.

Til prydhaven, urtehaven, parken og græsplænen/golfbanen leverer vi gødning og kalk i mange varianter. Både gødning og kalk leveres såvel i eget navn som privat label, i emballagestørrelser fra 2 til 25 kg. Finder du ikke netop den pakning du vil have, så laver vi en der passer til dig. Til haven har vi også mosfjerner og andre produkter, se produktlisten.

Kongerslev Kalk tilbyder opsækning af råvarer som eksempelvis gødning, træpiller, mørtel, skærver eller snesmeltningsprodukter.

Samtidig kan vi inden opsækning producere en ønsket blanding af diverse ingredienser.

Vi modtager råvaren i bulk eller big bag. Herefter foretages eventuel blanding samt efterfølgende opsækning i den aftalte mængde, hvorefter produktet er klar til afhentning eller levering.

Finder du ikke, det du søger her på hjemmesiden, så ring til os. Måske kan vi alligevel hjælpe dig.

På dette link, kan du se vores profilbrochure: Se vores brochure

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

​Firma

Kongerslev Kalk A/S

CVR: 32605818

Adresse

Vildmosevej 13

9293 Kongerslev

​Kontakt