Alt I Et (Patentnr. 171129) - Pelleteret

Havekalk og gødning i en arbejdsgang - Alt I Et gør det nemt!!

Som navnet antyder - en blanding ” med alt godt til haven”:

  • Moskvælende
  • Nitratfri
  • Klorfattig
  • Langtidsvirkende
  • Udviklet i samråd med førende forstfolk og konsulenter

Vi vil gøre det nemt at tilføre alt, hvad jorden og planterne behøver af kalk, gødning og næringsstoffer.

Vi har sammensat en blanding med større kalkindhold og flere næringsstoffer. NPK værdi 14-3-10 med magnesium, svovl og kalk. Hele plantens behov er hermed dækket.

Anvendelsesområder

”Alt-I-Et” er et patenteret (Patentnr. 171129) gødningsprodukt beregnet til haven. Produktets sammensætning gør det specielt velegnet til græsplænen, det har en moskvælende effekt, som gør anvendelsen af giftstoffer og/eller krævende afrivning overflødig. ”Alt–I-Et” kan også med fordel anvendes i pryd- eller køkkenhaven eller til frugttræer og –buske m.m., idet produktet er nitratfrit, klorfattigt og har en god gødningseffekt.

Mos i græsplænen

”Alt-I-Et”´s moskvælende effekt ses ved, at mosset indledningsvis gulfarves af en svidning.

Andre gødninger?

Sammensætningen af ”Alt-I-Et” gør, at det ikke længere er nødvendigt at tilsætte jorden andre gødninger eller kalk, idet hele havens næringsbehov er dækket af ”Alt-I-Et”.

Dosering/fremgangsmåde?

”Alt-I-Et” har en langtidsvirkning, som medfører, at det kun er nødvendigt at gøde 2 gange om året, første gang når græsset begynder at gro i april og anden gang i juli/august. Hver gang strøs 4 kg pr. 100m². Dette svarer til, at der til et areal på 500 m² anvendes 20 kg pr. gang.

Er græsplænen hårdt angrebet af mos eftergødes lidt igen i maj.

For at opnå det bedste og hurtigste resultat, samt undgå svidning strøs gødningen jævnt ud, når planterne er tørre og dugfri, umiddelbart før regn. Kunstig vanding kan erstatte regnen, hvis denne udebliver. Græsplænen klippes ikke kortere end 4 cm, for så klarer græsplænen konkurrencen fra mos og ukrudt samt udnytter lyset bedre.

Varenr.: 531102. Vægt pr. pose 15 kg. Colli 60 sk./palle.

​Firma

Kongerslev Kalk A/S

CVR: 32605818

Adresse

Vildmosevej 13

9293 Kongerslev

​Kontakt