Firmaet råder den dag i dag over et fuldt moderniseret pakke- og emballeringsanlæg, bl.a. to opsækningsanlæg, et bigbag-anlæg, et spandepåfyldningsanlæg samt et strækhætteanlæg til indpakning af paller. Der pakkes til dels egne varer, men også varer for kæder og forhandlere, og vi tilbyder lønpak af forskellige produkter såsom gødning, mørtel, vejsalt og træpiller.
Næste generation tager over
I 2009 blev virksomheden overdraget til Lars Andersens tre børn. Virksomheden drives i dag af de to af dem, Andersens søn, Lars Stig Andersen, er administrerende direktør og medejer og datteren Lisbeth Svendsen er medejer og bestyrelsesmedlem, og er ikke længere en del af firmaets daglige drift.
Sammen har de været med til at trække kalkfirmaet i en ny og moderne retning, og i løbet af de sidste par år har nye tendenser vist sig for virksomheden: Bæredygtighed, økologi og genanvendelighed fylder mere og mere i firmaets visioner. Og spørger man, hvordan de ser fremtiden, er det i bæredygtighedens tegn – noget, der også gælder markedet for kalk og gødning.
Det kan du læse mere om her.